Workaholic – altid til rådighedMere end hvert tredje medlem af HK/Privat er altid på. Det viser en spørgeundersøgelse foretaget i sommeren 2006 – læs mere om svarene her. En af hovedårsagerne til, at arbejdet i de senere år er flydt langt ind over grænserne til vores øvrige liv, er den ny teknologi. Vi kan med mobiltelefoner og bærbare pc’er med trådløs opkobling til Internettet nås når som helst og hvor som helst. Maskinerne har simpelthen overtaget styringen med vores tilværelse, vil nogle måske mene. Men helt ærligt - hvornår har en mobiltelefon sidst uopfordret bestemt, at du skulle taste nummeret hjem til en kollega torsdag aften kl. 21 eller lørdag formiddag klokken 10 om det der nye styresystem på jobbet? Nej, vel? Eftersom hverken pc’er eller mobiltelefoner endnu er selvstændigt tænkende væsener, må vi gribe i egen barm og erkende, at vi åbenbart endnu ikke har lært at bruge alle disse i øvrigt ret nyttige hjælpemidler ordentligt og disciplineret. Det er kun os selv - ledelse og medarbejdere på arbejdspladsen - der sætter normen for, hvor meget maskinerne skal benyttes og styre. Vi skal med andre ord lære ikke at være slaver af teknologien - og i hvert fald være bevidste om faldgruberne i vores adfærd på jobbet, både når vi arbejder alene og i forhold til hinanden. Er du altid "på"? - så stig af Omstillede telefoner, sms-beskeder og indgåede mails kimer og bipper omkring os, så det langt fra er en lyst, uanset hvor vi sidder eller går. Selv i luften, der som den sidste online-fri bastion med flyselskabernes netopkoblingsservice er faldet, kan vi nu være "på". Teknologiens muligheder og de gensidige, opskruede forventninger til hurtig respons har gjort, at vi selv må lære os metoder og generobre rum, hvor vi er "af". Den arbejdsafhængige vil imidlertid næppe af sig selv tage skridt i den retning. Han stortrives tværtimod i "på"-tidsalderen, hvor han hele tiden har adgang til sit "stof": Arbejde – ah! Og den hyperenergiske, effektive chef overvejer nok heller ikke uopfordret at følge i den retning, for hun kan endelig efter en hel dag i møder sende mails til sin stab om aftenen eller sågar i weekenderne – fuldstændig blottet for erkendelse af, at hun skaber stress blandt medarbejderne, som pligtskyldigst tror, at chefen forventer, at de har læst og besvaret hendes besked ved næste arbejdsdags begyndelse. Chefen skaber på den måde, måske uforvarende, unødvendigt merarbejde og pres. Hun bør i stedet gøre sine forventninger helt klare over for medarbejderne - og måske styre sin iver ved tasterne til næste dag på kontoret. Findes de typer på arbejdspladsen? Eller nogen, der i mistænkelig grad ligner? Så er det på tide at gøre noget ved det. |