Museskader er endnu ikke et politisk emne

En helt ny holdnings-undersøgelse blandt HK/Privats medlemmer viste, at 90 procent siger ja til, at museskader skal anerkendes som arbejdsskader. Men landets politikere mener ikke, at det er spørgsmål, som de skal beskæftige sig med. Undersøgelsen viste også, at meget få virksomheder forebygger museskader, og selvom der er mere opbakning til forebyggelse, ser HK/Privat gerne flere politiske initiativer.

- Vi skal fra politisk hold ikke definere, hvad der er en arbejdsskade. Det er ikke vores opgave at lave lovgivning om museskader – et sådan forsøg vil jeg faktisk bekæmpe, siger arbejdsmarkedsordfører for Konservative, Jacob Axel Nielsen.

Han mener, at det skal overlades til lægevidenskaben, at bedømme om museskader er arbejdsskader eller ej.

- Det er Erhvervssygdomsudvalget, der afgør, hvad der er en arbejdsskade, og hvad der ikke er – ikke arbejdsmarkedsudvalget i Folketinget. Vi kan ikke begynde at lovgive specifikt på museskader, med mindre erhvervslægevidenskaben siger, at det kan påvises, at nogle bestemte bevægelse med en computermus, forsager at der kan ske beskadigelser på arm og skuldre, siger Jacob Axel Nielsen.

Ansvar for forebyggelse går begge veje

HK/Privat fokuserer på, at man selv gør så meget som muligt for at undgå museskader, men påpeger, at det er meget svært at få styr på problemet uden arbejdsgivernes deltagelse. Flere undersøgelser har dog vist, at alt for få arbejdspladser indretter arbejdet for at forebygge museskader.

Senest meldte arbejdsgiverorganisationen Dansk Handel & Service ud i pressen, at det er medarbejderens eget ansvar at undgå, at arbejdet giver gener. Men den holdning er helt hen i skoven, mener arbejdsmiljøkonsulent i HK/Privat, Svend-Erik Hermansen. Han ser klart et arbejdsgiveransvar for at medarbejderne ikke bliver syge af at udføre det anviste arbejde.

- Det er altså meget svært at sige fra overfor en arbejdsgiver, der giver en ordre om at, nu skal der laves intensivt arbejde i måske fire eller fem timer om dagen med mus. Der siger man ikke bare fra. Man bør gå ind og tage en debat om, hvordan kan vi gøre det her bedre, så vi ikke får skader - nogen af os, siger Svend-Erik Hermansen.

Fra politisk side er spørgsmålet om forebyggelse delvist bundet op på spørgsmålet om arbejdsskadeanerkendelse.

- Det er svært at lovgive eller stille konkrete krav til arbejdsgiverne, så længe vi ikke har påvist, at det er musearbejdet, der giver smerter. Men når det er sagt, så skal en arbejdsgiver gøre så meget som muligt, for at tilrettelægge arbejdet på en hensigtsmæssig måde. Arbejdsgiveren skal gøre det muligt for medarbejderen at tage det personlige ansvar, siger Jacob Axel Nielsen.

Museskader er samfundets problem
Svend-Erik Hermansen fra HK/Privat ser ikke museskader som et problem udelukkende for arbejdsgiver og medarbejder. Han mener, at samfundet skal tage et ansvar for det stigende antal mennesker, der lider af invaliderende smerter.

- Det er ligeså dyrt for samfundet, når en medarbejder har sygefravær på grund af museskader, som hvis det er på grund af en anerkendt arbejdsskade. Derfor må vi stille spørgsmålet; hvis det ikke er museskader, hvad er det så, der giver så mange så ondt? Det kan ikke være meningen, at samfundet bare skal ignorere, at flere og flere bliver invaliderede af deres arbejde, siger Svend-Erik Hermansen.

Men igen strander hele problematikken omkring museskader og smerter som følge af computerarbejde ved, at lægevidenskaben ikke har tilstrækkelig viden til at dokumentere en sikker sammenhæng mellem arbejdet med mus og kroniske smerter i arm og skulder.

- Jeg anerkender, at alle slags smerter kan være arbejds-forhindrende. Hvis man bliver sparket over knæet til foldbold, kan man også have smerter, der gør, at man ikke kan arbejde. Men det er ikke samfundets ansvar. Jeg savner den endelige beviste sammenhæng mellem museskader og arbejdet foran en skærm, før vi som samfund kan tage fat på problemet, siger Jacob Axel Nielsen.

Men Svend-Erik Hermansen ser gerne, at man allerede nu tager fat på, at forebygge museskader rundt mo på de enkelte arbejdspladser.

- Dårligt arbejdsmiljø og især forkert organiseret computerarbejde er en meget hyppig årsag til sygefravær, så her er der virkelig en mulighed for positiv gevinst, hvis man ville gøre en helhjertet indsats for at indrette arbejdet og arbejdsfunktionerne på en hensigtsmæssig måde – og det er altså arbejdsgiverens ansvar, at arbejdet er tilrettelagt sådan, at medarbejderne ikke bliver syge, siger Svend-Erik Hermansen.

Han anerkende også, at missionen var lettere, hvis computersmerter kunne anerkendes som en arbejdsskade.

Det er blandt andet derfor, at vi kæmper for at få museskader med på listen over arbejdsskader. Al erfaring viser, at først når arbejdsgiverne kan blive ramt i form af erstatninger, bliver der gjort en reel indsats for at undgå problemerne, siger Svend-Erik Hermansen.

Men selvom der stadig er store problemer med forebyggelse, og en anerkendelse ikke ser ud til at ligge lige om hjørnet, ser HK/Privat visse positive tiltag, der trækker i den rigtige retning. Svend-Erik Hermansen roser beskæftigelsesministeren for den lovændring i Arbejdsmiljøloven, der trådte i kraft sidste år. Her slås det nemlig fast, at sygefravær skal indarbejdes i hver eneste virksomheds arbejdspladsvurdering.

- Det giver et godt og direkte værktøj til at kunne håndtere og minimere årsagerne til sygefravær, siger Svend-Erik Hermansen.

Han betragter langt fra sagen om musen som afsluttet, og vil fortsætte kampen for at få systemet til at anerkende de mange mennesker, der henvender sig til HK med kroniske og invaliderende smerter.

Gode råd om musearbejde:

Find et øvelsesprogram til at træne udsatte muskler her

Find vejledning til, hvordan man gennemfører en APV her

Læs musekogebogen her

Af Rudi Skov Damkjær